Døre og vinduer

Siden firmaet blev oprettet i 80'erne har vinduesrenoveringer og udskiftninger udgjort en stor del af vores projekter på tegnestuen. Vi har fulgt udviklingen både når det kommer til ydeevne, udseende, materialitet, krav og behov.

Vi rådgiver gerne om, hvilken løsning der passer til netop jeres bygning. 

Vinduer gennem tiden: Hvorfor gamle vinduer ofte holder længst?

Vi oplever at vores tidligere kunder kontakter os igen, da det nu er tid til at udskifte vinduerne på ny, men hvordan kan det være at vinduer i dag har en levetid som er væsentlig kortere end da bygningen blev opført?

Ældre vinduer, især fra før 1960, er lavet af langsomt vokset nåletræ med en høj andel af kernetræ, som er naturligt modstandsdygtigt over for råd. Kombineret med kraftige profiler og vedligeholdelsesvenlig oliemaling kan de stadig være i god stand efter 100 år.

I 1960'erne og 70'erne blev produktionen industrialiseret, og kravet om energibesparelser gjorde vinduerne tættere. Det gjorde dem mere energieffektive, men også mere udsatte for fugt, som havde sværere ved at slippe ud igen.

Fra 1980'erne og 90'erne faldt kvaliteten i mange tilfælde. Hurtigvoksende plantagetræ, slankere profiler, dårligere detaljering og nye overfladebehandlinger gav vinduer med markant kortere levetid. Resultatet ses i dag som råd i nederste rammestykker, revner i samlinger og nedbrudt maling.

Siden 1990'erne er kvaliteten forbedret med skrappere kvalitetskrav, bedre detaljering og fabriksbehandlede overflader.

Nogle gange kan det derfor betale sig at renovere og efterisolere de originale vinduer i en ældre ejendom frem for at udskifte dem såfremt de har været vedligeholdt løbende. 

Ovenstående billeder er fra vores projekt for E/F Dr. Abildgaards Allé 10 på Frederiksberg. 

Vi udførte en vinduesudskiftning på ejendommen, både mod gade og mod gården. 

Projektet var en blanding af Dannebrogsvinduer og Frederiksbergvinduer, som blev udført i en farve, som står i skarp kontrast til facadens lyse mursten.

Hvilke typer vinduer kan man få monteret?

Det vil være dejligt hvis vi kunne sige; 

Du kan få det, du gerne vil have(!) 

Men det er ikke altid så nemt. Der er lovkrav som skal overholdes når man udskifter eller foretager totalrestaurering af vinduer, derudover kan der være myndighedskrav ift. type vinduer, materialer, farver og lignende. 

Man hvilke muligheder ser vi ofte blive en del af projektet:

Ekstra lag på etlagsvinduer

Et etlagsvindue, som man ofte ser i ældre ejendomme, kan opgraderes med et ekstra lag i stedet for at blive udskiftet. Det bevarer det originale vindue og facadens udtryk, er væsentligt billigere end nye vinduer og kan næsten halvere varmetabet. Samtidig dæmpes støj, og træk og kuldenedfald mindskes. Der er to grundtyper:

  • Koblede vinduer: En ekstra ramme med energiglas kobles på det eksisterende vindue med beslag, så de to rammer kan åbnes samlet og adskilles ved rengøring. Løsningen kendes fra mange ældre etageejendomme og kan ofte udføres, så vinduets udseende bevares.
  • Forsatsvinduer: En selvstændig ramme monteres på indersiden af det eksisterende vindue, typisk med lister, kroge eller magneter. Forsatsen kan åbnes og tages af uafhængigt af det oprindelige vindue. Løsningen er velegnet, hvor facaden ikke må ændres, fx i bevaringsværdige bygninger.

Begge løsninger giver en mærkbar forbedring, men er mindre effektive end nye lavenergivinduer. Det er vigtigt, at det inderste lag er tættest, så fugt ikke kondenserer mellem lagene.

Termovinduer/termoruder

Termovinduer består af to lag glas, oftest med en gasart imellem lagene. Ligesom ved at indsætte et ekstra glas i etlagsvinduer, er dette en forbedring i forhold til et gammeldags etlagsvindue, som man ofte ser i huse bygget i 1960'erne.

Lavenergivinduer

Lavenergivinduer med tre lag glas har to spalter mellem glassene, ofte fyldt med argon eller krypton, og en tynd, usynlig metalbelægning på en eller flere af glassenes overflader, som holder varmen inde i rummet. Solens varme slipper stadig ind. De isolerer markant bedre end vinduer med to lag og reducerer både varmetab, træk og kuldenedfald ved vinduet. Samtidig dæmpes støj, og risikoen for kondens på ruden indvendig mindskes, fordi den inderste rude holder en højere temperatur.

Ulemperne er, at de er dyrere, og at ruderne er tungere, så de stiller større krav til karm, rammer og beslag. Tre-lags ruder er desuden tykkere, hvilket kan betyde, at eksisterende falser og profiler skal tilpasses, og at vinduets slanke udtryk kan gå tabt. Det er især værd at overveje i ældre og bevaringsværdige ejendomme, hvor facadens udseende er vigtigt.

Tre-lags lavenergivinduer er i dag standard i nybyggeri og ved udskiftning, hvor Bygningsreglementets energikrav skal overholdes.